(+45) 60 44 44 91 mail@fitnesscomfort.dk

Kvalitet

Der er en række årsager til, at polstringerne går i stykker. Og kun ved at kende disse, kan vi effektivt forebygge og minimere skader.

 

Det er en kombination af slagskader, slidskader, ætsning af overfladen, utætte syninger, dårligt skum og dårligt håndværk, der er årsagen til en hyppig skadesfrekvens.

 

Vi har gennemtænkt hvert enkelt emne og dets anvendelse for at finde den bedste løsning, således at de svært belastede emner udføres i en stærkere kvalitet osv.

 

Vi bygger aldrig nyt på et ødelagt fundament. Eventuelt beskadiget træ og især spånplader skiftes til kvalitets-krydsfiner. Alle islagsmøtrikker sikres med klammer, hvorefter vi monterer en skumkerne af finkornet granulat. Afhængig af emnets anvendelse, polstres det efterfølgende med yderligere et lag granulat eller koldskum, der også dækker kanter og hjørner. Herefter monteres det bedst egnede overflademateriale samt eventuelle forstærkninger, der skal sikre emnet en lang levetid.

 

Ovenstående indeholder flere omkostninger, end hvis man tager den billigste vinyl og lægger oven på den beskadigede vinyl, efter at man har proppet lidt vat eller twist i de våde huller, der er opstået i skummet. Dårligt håndværk kombineret med en stor belastning på puderne er en dårlig kombination, der nødvendigvis giver en høj skadesfrekvens.

Download eventuelt vores “Kvalitet udkonkurrerer discount” (PDF dokument), der giver en god forståelse for årsagen til skader og anvisninger til at sænke skadesfrekvensen og herved minimere udgifterne.